Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i menu_set_active_trail() (linje 2405 af /var/www/vellev-if.dk/public_html/includes/menu.inc).

Brian Christensen, Verdensmester fra Vellev

Printervenlig version

Brian.   Verdensmester fra Vellev. 
 

På en ejendom i udkanten af Vellev bor Brian Christensen med sin kone Anette og deres 2 teenagere børn.  Men det er ikke en helt almindelig familie.  De bakker 100 % op om Brian fritidsinteresse at dyrke duathlon/triathlon. Deres opbakning og hans enorme viljestyrke var grunden til, at han d. 6. september i år kunne lade sig hylde som verdensmester i Duathlon i Schweiz. 

Brian startede med at spille senior fodbold i Vellev, da klubbens 1. hold spillede i serie 5. Men han var ikke helt tilfreds med holdkammeraternes træningsindsats, for Brian er den type at går man til noget, skal der gåes til stålet. Så han fik lyst til at udfordre sig selv, og begyndte at dyrke triathlon i Randers Freja Triathlonklub for 10 år siden, uden at have nogle forudsætninger for den sportsgren. Han gik i gang med stor lyst at træne sig op i svømning, cykling og løb. Men han blev dog lidt overrasket over hvor meget det kræves i udstyr og viden om kost og krop, når man har hans passion for sporten.  4 par løbesko bliver der brugt om året og han har 4 cykler, som ikke bare er almindelige motionscykler.  Jo, skal der dyrkes sport, skal udstyret være i orden. Efter at have dyrket triathlon i nogle år, blev Brians mål at gennemføre en ironman hvor man skal svømme 3.8 km, cykle 180 km og løbe 42 km.  I 2012 gennemførte han bl.a. en ironman på Lanzerote, i en tid der rakte til en 3. plads i hans aldersklasse.  Det medførte at han blev udtaget til det prestigefyldte løb, Hawaii Ironman World Championship, hvor alle de store stjerner er med.  Men i 2014 kom han ud for et voldsomt uheld under træning på hans cykel.  Han bragede sammen med en traktor og brækkede kravebenet og flækkede skulderbladet. Beskeden fra lægerne efter operationen var, at han nok ikke skulle forvente at dyrke idræt på højt plan igen. Det medførte også en sygemelding på 3 måneder, fra hans daglige arbejde som maler. Men den stædige og viljefaste maler ville det anderledes.  Det kneb dog med svømningen efter hans uheld og han begyndte at dyrke duathlon.  Han fik en personlig træner, den professionelle duathlet, Susanne Svendsen.  Og han arbejdede stenhårdt videre med hans sport.  I foråret blev han nummer 8 i Holland til EM i kort duathlon, en måneds tid efter blev han Danmarksmester i sin aldersgruppe i København, samlet nr. 10, og han toppede med at vinde verdensmesterskaberne i Schweiz på lang duathlon, i hans aldersgruppe 40-44 år. 10 km løb, 150 km cykling og 30 km løb, bød strabadserne på. Brian vandt i tiden 7:05:58 og blev nr. 18 samlet, dvs. hurtigere end flere professionelle duathleter i elitefeltet.

Løbet blev kørt i et meget kuperet område (både løbe- og cykelrute), hvorfor disponeringen af kræfterne var altafgørende. Efter sigende er den 3. runde på cykelruten den mest afgørende, da der kan skabes store afstande på den 4 km lange stigning på 6-7 procent.

Brian lagde ikke hårdt ud og efter de 10 km løb lå han nr. 5, men med et hurtigt skifte til cyklen, så røg han op som nr. 3. Allerede efter en cykelrunde ud af tre, var Brian rykket op som nr. 2 og på 2. runde lagde Brian sig i spidsen.

På 3. runde fortsatte Brian med at øge til sine konkurrenter og var omkring 6 minutter foran nr. 2 ved skiftet til løb. På løbet var der ikke på noget tidspunkt tvivl om at Brian ville holde hjem, på trods af at nr. 2 langsom kom tættere på. Og kan dermed kalde sig verdensmester.

Brian har de seneste år arbejdet med et fedtforbrændingsprogram og han har fået testet hans form 2 gange i år i Århus. Han bruger også en del tid på udstræknings –og styrketræningsøvelser for at optimere hans præstationer, og holde sig fri for skader. Jo, den gode Brian tager hans sport meget seriøst. Men Brian har også tilsidesat mange ting for at opnå de flotte resultater.  Med et fuldtidsjob som maler i Skanderborg og når han træner 16-18 timer om ugen, er der ikke tid til meget andet. Ejendommen skal jo også holdes ved lige. Så der er ikke meget tid til at sidde foran fjernsynet eller sidde på Facebook.

Årets sidste konkurrence er Berlin maraton for Brian.  Vi krydser fingre for, at Brian Christensen kan blive ved med at holde dampen oppe, og det bliver spændende fremover at følge med i hans resultater.